Velgørenhed – en vigtig del af shoppingbazar

Velgørenhed er en vigtig del af konceptet bag shoppingBAZAR. Især velgørenhed for børn ligger mig meget på sinde. Det er en gave hver dag vores børn er sunde og raske – men bestemt ikke nogen selvfølge. Hjertet i shoppingBAZAR´s logo symboliserer denne hjertesag.

I 15 år har shoppingBAZAR haft et stort samarbejde med Trekantområdets store børneafdeling på Kolding Sygehus, startet foreningen Hospitalsklovne Trekantområdet, været initiativtager til Kolding Julemærkehjem, lavet store velgørenhedsarrangementer m.m.

Senest har jeg haft den ære, at fortælle om mit store velgørenhedsarbejde til Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

shoppingBAZAR deler ligeledes julegaver ud til de indlagte børn på Børneafdelingen i Kolding. De sidste 10 år har mine børn og jeg været på afdelingen og dele 100 lækre gaver ud. Legokasser, covergirl, dukker, togbaner m.m. er et stort hit hos børnene – så vi glæder os allerede til at gentage succesen i dagene op til jul i år.

Mine kunder, udstillere og samarbejdspartnere er med til, at gøre en forskel på hver messe. Kunderne køber shoppingBAGS med masser af forkælelse, lodder i vores velgørenhedslotteri og deltager i Luksusbanko med Jim Lyngvild – hvorfra nogle af pengene går til velgørenhed. Tusind tak hjælpen.

Smil fra Dorthe Kildal

Messe Fredericia

Messekalender

Om ShoppingBAZAR

Billedgalleri