Dorthe Kildal
DORTHE KILDAL
Af hjertet tak fordi du kigger forbi Forkælelsesuniverset på Esbjergvej 101 i Kolding. Jeg hedder Dorthe Kildal og bor med min mand Jakob og mine sønner Frederik og Phillip ved Bjert Strand syd for Kolding. Jeg elsker at forkæle mig selv og dem jeg holder af – også i hverdagen. Det blev ideen til det store Forkælelsesunivers, hvor du også møder mine søde kolleger Conny og Ann.
Forkælelsesuniverset består af en butik i Kolding, webshop og events i vores store smukke showroom. Her afholder vi modeshows, bankoarrangementer med Trine Gadeberg, foredrag, koncerter, julemarked m.m.
Her lægger vi vægt på at style vores kunder med det rigtige basistøj, så du føler dig godt tilpas i din krop. Det krydrer vi med fine styles fra vores smukke brands såsom Munthe, Prepair, Nümph, Love & Divine, Milestone, Amaze Copenhagen, Le Coq Sportif, Emily Van Den Bergh, Ivi Collection, Essenza, Pip Studio, Karl Lagerfeld, Love Moschino, Pure Lime m.m.
For os er det vigtigt, at give dig som kunde den rigtige service og er vilde med at give dig gode oplevelser såsom modeshows, koncerter, bankoarrangementer med min søde veninde Trine Gadeberg, foredrag m.m. Sammen med vores kunder, har vi skab et fællesskab, hvor vi passer godt på hinanden.
Vi forhandler tøj, boliginteriør, specialiteter, sæber og mange andre spændende varer. Vi har vores egen Kildal romblanding, der er meget populær. Vi laver mange ja tak videoer og har mange følgere både på Facebook samt Instagram. Vi håber du har lyst til at følge os.
Mit liv har jeg valgt at leve med hjertet og jeg bliver lykkelig af, at forkæle mig selv og andre. Gennem 15 år og 102 messer, har jeg forkælet mine søde kunder på ShoppingBAZAR messerne. Jeg har igennem alle årene også forkælet børnene på Trekantområdets store børneafdeling i Kolding med julegaver til jul og doneret masser af penge til Hospitalsklovnene. Hele tiden med forkælelse som fællesnævner og fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel hvor jeg kan.
Mit liv har altid været farverigt og jeg har forkælet mig selv med spændende oplevelser hele vejen igennem. Jeg har været professionel tennisspiller, er uddannet receptionist på Kryb-i-ly Kro, været Web Manager ved Berlingske Medier og gennem 15 år lavet store livsstilsmesser og masser af events. Derudover har jeg lavet store velgørenhedsarrangementer i Trekantområdet for Julemærkehjemmene,
Hospitalsklovnene og andre børneprojekter. De sidste 5 år har jeg haft butik i Kolding.
Hverdagsforkælelse kommer i mange former og farver og jeg er til den farverige slags. Det kan du være en del af ved at kigge forbi min butik eller webshop med kendte mærkevarer. Her forkæler jeg dig med alle mine yndlingsting og du får altid rigtig meget for pengene.
Det er tid til selvforkælelse og til at forkæle dem du holder af – også i hverdagen. Så velkommen til mit forkælelsesunivers.
Forkælelseskram
Dorthe Kildal

