JULEKONCERT OG FÆLLESSANG MED KIRSTINE BONDE SØNDAG, DEN 7. DECEMBER KL. 17
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
JULEKONCERT OG FÆLLESSANG MED KIRSTINE BONDE
SØNDAG, DEN 7. DECEMBER KL. 17
Velkommen til en helt særlig aften – hvor smuk og stemningsfuld musik, fællesskab og forkælelse går hånd i hånd. Som altid forkæler vi dig og dem du holder af med en forrygende aften i de smukke rammer i vores showroom på Esbjergvej 101 i Kolding.
Den smukke sangerinde Kirstine Bonde, har en stemme med kraft og nærvær, som rører dig langt ind i sjælen. Kirstine har turneret med selveste Paul Potts og er kendt for sine smukke fortolkninger og stærke udstråling. Sammen med den fremragende pianist Per Sønderby, præsenterer hun en julekoncert spækket med store ballader som: Oh holy night, Vil du være min inat, Let it snow samt udvalgte musicalhits. Du kan også glæde dig til den rørende nye sang Mit kære Vesterhav, som duoen og oplever stor succes med.
Koncerten krydres med fællessang hvor vi sammen synger sange som: Nu tændes 1000 julelys, skal vi klippe vores julehjerter sammen, dejlig er jorden m.m.
AFTENENS PROGRAM:
16.00 - Butikken åbner
17.00 – Julekoncert og fællessang med Kirstine Bonde
17.45 – Bobler og julegaveshopping
18.30 – Julekoncert og fællessang med Kirstine Bonde
19.15 - Gaveregn
19.30 - Julegaveshopping og tak for i aften
Prisen er kun kr. 129 for hele arrangementet. Køb dine billetter her på webshoppen eller i vores hyggelige butik på Esbjergvej 101 i Kolding - der er begrænset antal pladser.
Forkælelseshilsner
Dorthe Kildal
